Elbæk Efterskole 2 5348

BOLDSPIL

Vi er en valgfagsefterskole, hvilket betyder, at du kan få en masse forskellige valgfag og derved skabe din egen linje.

Til dig, der elsker at blive udfordret fysisk

Elbæk Efterskole er en idrætsefterskole med et stort udbud af forskellige fysiske og aktive valgfag. Du kan prøve kræfter med forskellige typer boldspil, f.eks. fodbold, håndbold, volleyball, basketball. Udfordre dig selv i løb, dans, golf, spinning/cykling, fitness samt en masse indenfor gymnastikkens verden, f.eks. rytmisk gymnastik, spring og faceoff.

Skab dit eget skema

På Elbæk Efterskole skaber du din egen linje af de forskellige valgfag, der tilbydes på skolen. Tre gange i løbet af skoleåret skal du vælge de valgfag, du ønsker at have i løbet af ugen.

Du prioriterer i rækkefølge (1., 2. og din 3. prioritet) og ud fra dette bestræber vi os på at give dig det bedste mulige valgfagsskema.

Elbæk Efterskole 0602

Valgfagsoversigt

Her kan du se, hvilke spændende valgfag, vi tilbyder.

Basketball

Basketball

På Elbæk Efterskole kan du vælge basketball 1-2 gange om ugen. I træningen vil der være fokus på at lære de grundlæggende tekniske færdigheder ift. skud, aflevering og bevægelse på banen, samt de vigtigste taktiske elementer. Der vil i træningen blive lagt stor vægt på samarbejde, samspil og høj fysisk aktivitet. Træningerne er tilrettelagt så både øvede og ikke-øvede bliver udfordret og får mulighed for at udvikle sig. I løbet af året deltager vi 2 efterskoleturneringer (RIM og DM), hvor vi skal ud og spille basketball mod andre efterskoler.

Læs mere
Bold

Fodbold

Fodbold på Elbæk er både for drenge og piger. De træner hver for sig, 2-3 gange om ugen. Vi skaber et træningsmiljø, hvor alle tør prøve nye ting af, tage chancer og prøve nye ting. Målet er at forbedre både tekniske, taktiske, fysiske og mentale evner. Alle kan være med, både nybegyndere og dem der har spillet fodbold hele livet. Så hvis du gerne vil en sjov og udfordrende træning, hvor der er fokus på at udvikle den enkelte, der hvor han/hun er i niveau, så er dette valgfag lige noget for dig. Vi spiller med i DBU turneringer, både forår og efterår, hvor vi har kampe, både A, B og C holdet, mod andre efterskoler. I løbet af skoleåret deltager vi ligeledes i flere fodboldstævner, hvor der er mulighed for at kvalificere sig til DM.

Læs mere
Golf

Golf

I samarbejde med Stensballegaard Golf Klub og deres træner team, tilbyder vi et valgfag hvor du kan få lov at prøve kræfter med golfsporten. Vi bruger træningsfaciliteterne hos Stensballegaard Golf klub, samt får undervisning af klubbens trænerteam og spiller på klubbens par3 bane, hvor du får lov til at prøve kræfter med bl.a. driving range og putting. Derudover får du indsigt i reglerne og tankerne omkring golf, hvor det mentale især kan spille ind ift. præstationer. 

Læs mere
Bold

Håndbold

På Elbæk handler håndbolden i høj grad om sammenhold og fællesskab. Det er en mulighed for at blive bedre og stærkere sammen. Ikke kun til håndbold, men også ved at styrke sociale relationer og kompetencer, når man går på banen sammen og præsterer. Træningen er målrettet dig, der har spillet håndbold i mange år, men også dig, der aldrig har prøvet kræfter med håndbold før. Vi har fokus på den tekniske træning og at alle skal udvikle sig.
Vi træner 2 gange om ugen og deltager DGI’s efterskoleturnering, hvor vi spiller mellem 6-8 kampen både før og efter jul. Vi deltager også i den årlige stævnedag sammen med regionens andre efterskoler.
Derudover tilbyder vi også five-a-side, som er håndbold for begyndere, men hvor øvede håndboldspillere sagtens kan blive udfordret.

Læs mere
Bold

Indendørs fodbold

Når det bliver for koldt udenfor, så rykker vi fodbolden indenfor i vores store hal, hvor der bliver sat bander op og fodboldstøvler skiftet ud med indendørs sko. Træningen er målrettet kampe, da vi spiller indendørs fodboldstævner i løbet af skoleåret. Der øves teknik, boldkontrol og der er fokus på det taktiske, hurtige spil, der kendetegner indendørs fodbold.

Læs mere
Volleyball

Skumtennis

Skumtennis på Elbæk er et relativt nyt valgfag. Valgfagets fokus ligger helt klart på, at alle skal kunne være med og havde det sjovt. Vi leger lidt med teknik og øve vores grundslag, så vi kan få det gode spil i gang. Du skal have lysten til at flytte fødderne hurtigt og fejle, da dette er vejen til at blive bedre.

Læs mere
Volleyball

Volley

På Elbæk kan man vælge volleyball 2 gange om ugen. Der vil være fokus på spillets grundslag, tekniske færdigheder samt taktiske elementer. I løbet af skoleåret deltager vi i 2-3 turneringer blandt andet DM-kvalifikationen, som vi hvert år går efter at kvalificere os til. Træningen er tilrettelagt, så både øvede og ikke-øvede bliver udfordret og får mulighed for at udvikle sig.

Målet er, at eleverne får mod på og færdigheder til at kunne dyrke volleyball i foreningslivet senere i livet og der lægger vægt på udvikling, humor og det sociale aspekt i undervisningen.

Læs mere

Året på Elbæk Efterskole har været fantastisk! Elbæk er virkelig et sted, hvor man kan prøve sig selv af, ikke kun socialt, men også med alle de forskellige valgfag. Jeg har nydt selv at kunne fylde min dag med det jeg allerhelst ville, og så samtidig være omringet af mine bedste venner!

Amalie

Tidligere elev i 10. klasse

Elbæk Efterskole 2 5616
Elbæk Efterskole 0045
Elbæk Efterskole 0637

Udforsk flere valgfag

Bliv elev på Elbæk Efterskole

Elbæk Efterskole er åben for alle, der vil indgå i et forpligtende fællesskab med de glæder og sorger det nu en gang giver.

Bliv elev

Bliv Elev Elbæk Efterskole 2 6094